Rally V10

Rally V10-spilbeskrivelse

Tag plads i din nye bil og bevis, at du er den hurtigste! I starten af spillet skal du først tage en vigtig beslutning. Vil du spille gangespil (øve på gangetabellerne) og dele, eller vælger du plus og minus? Når du har bestemt dig, kan du vælge mellem fem forskellige chauffører og fire forskellige biler (hver bil har sine egne unikke egenskaber). For eksempel kan en bil være robust, men langsommere, mens en anden kan være mindre robust, men hurtigere. Vælg din foretrukne chauffør og bil for at starte spillet. Åh! Og sidst, men ikke mindst, kan du også give din chauffør et navn!

Når du starter spillet, begynder du spillet i garagen. Garagen fungerer som din base, hvor der er masser af aktiviteter. Her kan du for eksempel starte et løb, besøge tankstationen, arrangere en turnering, købe komponenter og tune dit køretøj eller anskaffe mærker.

De vigtigste mål i dette spil er at vinde både individuelle løb og turneringer. For at vinde et løb skal du naturligvis slutte første, så du skal altid huske på at sørge for, at din bil er køreklar. Din bils benzintank skal være fuld, og du bliver også nødt til at gøre noget arbejde på den. For eksempel skal motoren være korrekt tunet, og der skal være nok luft i dækkene. Du kan selv tune motoren ved at stramme skruerne ordentligt og dreje tandhjulet på det rigtige tidspunkt. Sørg også for, at dæktrykket er indstillet til den optimale hastighed. Når benzintanken er fuld, motoren er tunet, og dækkene pumpet tilstrækkeligt op, kan du starte løbet!

Nu når du er færdig med at forberede dit køretøj, kan du starte et løb. Først skal du dog vælge, hvilken type regnestykker du ønsker at beregne. Når det er besluttet, kan alt det rigtig sjove begynde. Under løbet skal du svare på regnestykkerne så hurtigt som muligt. Hvis du vælger det rigtige svar, skifter bilen gear og øger hastigheden. Sørg altid for, at du er hurtig nok. Og husk: hvis du vælger det forkerte svar, sænkes hastigheden på din bil. Forsøg altid at bevare den maksimal hastighed for at komme først.

Hvis du slutter løbet med succes, vil du blive tildelt mønter ved præmieoverrækkelsen. Mønter kan bruges til mange forskellige formål. Du kan f.eks. købe benzin eller reparere dit køretøj. Alternativt kan du også bruge mønter til at købe nye dele, købe mærker eller give dit køretøj en anden farve. Mønter kan også optjenes ved at låse præstationer op. Præstationer låses op ved at udføre opgaver, som for eksempel ved at samle ti mønter, vinde fem løb eller besvare mange spørgsmål korrekt.


pin it